Historien

Historien


Åes Forsamlingshus er Danmarks ældste, fungerende Forsamlingshus. Hovedformålet med opførelsen i 1873 var at bygge et samlingssted, hvor befolkningen i Åes og omegn kunne mødes til arrangementer af oplivende og oplysende karakter.


Desværre er den første forhandlingsprotokol gået tabt, men  vi ved, at huset ved opførelsen i 1873 så noget anderledes ud, end det gør i dag. Således var kun den ene halvdel af huset forsynet med bræddegulv til brug ved foredrag og lign., mens den anden halvdel var belagt med grus, beregnet til gymnastik bl.a. for børnene i Åes Skole, der ikke rådede over egen gymnastiksal, og oplæring af egnens unge i bajonetfægtning og sabelhugning. Forsamlingshuset råder stadigvæk over to bajonetattrapper med tilhørende skjold fra dengang.


Horsens Folkeblad bragte  lørdag d. 28. juni 1873 i anledning af indvielsen en fin artikel, hvori der står, at huset menes at kunne rumme 500 gæster. Vi må nok erkende, at 500 personer ligger lidt i den høje ende af, hvad der er fysisk muligt, men der er jo som bekendt ingen grund til at ødelægge en god historie med at fortælle sandheden. Artiklen kan ses i stor format under galleri.


Senere blev der efter store overvejelser givet tilladelse til at oprette danseskole for børn. Danseundervisningen skulle dog foregå under overvågning af bestyrelsen for at sikre, at det gik anstændigt til. Nye tider kom, og huset blev udvidet i 1930’erne med bl.a. køkken og andre faciliteter, så det også egnede sig til udlejning til private familiefester og dilettant, som i 1980’erne var et sandt tilløbsstykke.


I forbindelse med Åes Forsamlingshus 100 års jubilæum i 1973 gennemførtes en renovering ved aktive borgeres fælles indsats, og i 1998 blev toilettet ved Lille sal renoveret. I 2010 var det takket være en donation muligt at renovere taget og køkkenet.


I 2013 markeredes 140 års jubilæet for Åes Forsamlingshus med en storstilet Jubilæumsfest. Borgmester Peter Sørensen holdt velkomsttalen, hvor han bl.a. understregede vigtigheden af bevarelsen af de gamle Forsamlingshuse som et samlingspunkt i de små landsbyer.